DAP

DAP

DAP = Deutsche Arbeiter Partei. 

I 1919 dannede cirka 25 arbejdere ved jernbanen i München et parti, som blev navngivet DAP og blev 

senere hen kendt under navnet NSDAP. 

Partiet gik meget ind for fællesskab mellem arbejder og arbejdsgiver. De gik sammen om at bekæmpe deres 

fælles fjende: jøderne. 

DAP blev grundlagt på nogenlunde samme tidspunkt, som fascismen (en autoritær, politisk bevægelse) der 

opstod i Italien. 

Lighedspunkterne i disse to ting – fascismen i Italien og nationalsocialismen i Tyskland, var den stærke 

nationalisme og førerdyrkelse.

Partiet var i begyndelsen bare et meget lille parti, som blev oprettet sammen med utallige af andre partier 

efter krigen. 

DAP var højreorienterede og var derfor tiltrækkende for borgerne. Men så igennem fingrene med deres til 

tider voldelige fremtoning, når de gik mod venstrefløjen.

Årsagen til at DAP voksede markant, var Hitlers tiltræden i efteråret 1919. Da Hitler kom i kontakt med 

partiet var der omkring 50 medlemmer, men han gjorde hurtigt partiet kendt, som kunne ses i 

medlems antallet. 

Hitler fik gennembruddet den 12. september 1919, hvor han gik fra at have rollen som efterretningsmand til 

at være en lidenskabelig deltager. 

Den 13. november 1919 holdte Hitler sin første tale for partiet. Talen skulle oprindeligt tage 15 minutter, men 

tog hele halvanden time. Han fik tryllebundet publikum og fortsat sin tale og blev herefter klar over hvilken 

virkning der lå i følelsesmæssig agitation.

Han kunne nu se hvordan kunne nå sit politisk mål: at forny Tyskland.

Nazismen var en blanding af forskellige ideologier og filosofier som omhandlede nationalisme og anti-

kommunisme samt racetænkning.

Hitler´s racetænkning var, at der kun var en rigtig race, den ariske race. Hitler og hans med følgere mente 

jøderne var skyld i Tysklands økonomiske problemer.