Nazistisk ideologi


Nazistisk ideologi

NAZISTISK IDEOLOGI

Opgør med demokratiske rettigheder
Nazisterne opfattede fundamentalt mennesket som ulige og forkastede der med ideerne om det frie og lige menneske. Derved gjorde Nazismen op med de grundlæggende demokratiske rettigheder, som de vestlige demokratier har bygget på siden den franske revolution fra slutningen af 1700-tallet. Demokratiet skulle erstattes af en autoritær stat ledet af føreren, som varetog statens interesser og krævede absolut lydighed af folket. 

Socialdarwinisme
Ligesom i naturen måtte samfundet ledes af de bedst egnede. En stor inspiration for nazismen er den engelske naturforsker Charles Darwin, der i 1859 udsendte sit hovedværk "On the Origin of Spiecies by Means of Natural Selection". Darwin mente, at naturen udviklede dyrearterne, så de bedst egnede overlevede i en eksistenskamp og derved kunne føre arten videre. 
Nazisterne overførte denne tankegang til mennesker. Og ifølge denne socialdarwinisme, måtte de svage i samfundet underordne sig de stærke. Den stærkeste var føreren, og han var mest velegnet af den grund, at netop han var fører. For fører var han nemlig aldrig blevet, hvis han ikke besad de stærkeste egenskaber. 

Betingelsesløs lydighed 
Det var føreren, der fortolkede og definerede  folkets interesser, og det var ham, der udstedte ordre, og havde ansvaret for staten. Kommandovejen var oppefra og ned. Til gengæld havde underførere og befolkningen ansvar opad i systemet. Den betingelsesløse lydighed overfor staten og føreren blev et af de centrale punkter i nazistaten. Hitler formulerede det således i Mein Kampf: "Intet er muligt, hvis ikke én vilje befaler, så alle andre må adlyde, begyndende oppefra og sluttenede længst nede". 

Racelæren
Dette var det element som adskilte nazismen fra den italienske fascisme, og dette var et bærende element i den nazistiske ideologi. Ifølge Hitler foregik der en kamp mellem racerne, hvor den stærkeste (arieren) ville vinde over den svageste (jøden). Arieren var bærer af den tyske kultur og skulle derfor ikke blandes med svagere racer som f.eks. Jøderne. Blanding af racerne ville betyde den tyske kulturs undergang. Arierne var i stand til at tænke på fællesskabet og samfundet. Dette var ifølge Hitler forskellen mellem Arierene og Jøderne, som kun kunne tænke på sig selv. 

Antisemitismen
Det var ikke Hitler og de tyske nazister der opfandt antisemitismen (jødehadet). Antisemitismen var et gammelt fænomen, der havde rødder i oldtidens Europa, hvor vi kender beretninger om jødeforfølgelser i både Egypten, Grækenland og i Romerriget. Med den kristne kirkes udbredelse i Europa i middelalderen voksede antisemitismen, og jøderne blev forfulgt, blandt andet fordi man sagde, at de havde slået Kristus ihjel. Selv om der efter den franske revolution fulgte demokratiske forfatninger, der gav jøderne borgerlige rettigheder, lurede antisemitismen stadig under overfladen i mange europæiske lande. Da Weimarrepublikkens forfatning blev udarbejdet af blandt andet jøden Hugo Preuss, var mange tyskere ikke sen til at stemple den som "jøderepublikken". 

Organismeteorien
Nazisterne opfattede samfundet som en helhed eller en organisme. Lederen af det danske nazistparti Fritz Clausen udtrykte den totale organismetanke meget klart: "Den nationale socialist føler sig som et blad på folkestammen, som et blad, der må visene og forgå; men som gennem livet har bidraget til, at stammen kan bestå og stadig er i stand til at frembringe fornyet udtryk for den evige ide. Og som et træ er organiseret i enkelte væv, der i fællesvirke opretholder træets liv, sådan vil nationalsocialismen også organisere folket inden for korporative enheder, der ikke som klassepartierne skal virke imod hinanden, men som skal virke sammen som cellerne i en levende organisme".

Nazistisk statsopfattelse
Nazismen var vendt både mod socialismens grundtese om klassekamp og mod liberalismens opfattelse af det enkelte individs ret til frihed. Man hævdede at enhver havde en plads i systemet, og alle var afhængige af hinanden og uundværlige for systemets forsatte beståen. Ifølge den nazistiske statsopfattelse svarede parlamentarisme til, at hænder og fødder begyndte at give hjernen ordre. Politiske partier og interesseorganisationers indbyrdes kampe førte ifølge nazisterne til konflikter og kaos i samfundet. 

Racehygiejne
Målet med den tyske racepolitik var først og fremmest at holde den tyske race "ren". Et andet aspekt var racehygiejnen. Dette skal ses i sammenhæng med den overnævnte organismeteori, hvor man opfattede den tyske race en organisme, der skulle holdes "ren" for racemæssige mindreværdige, dvs. handicappede, retarderede, evnesvage osv. Allerede i juli 1933 blev der vedtaget en lov, der skulle forhindre "arvesygt afkom" ved en sterilisation af såkaldte arveligt syge. Det omfattede blinde, døve, skizofrene osv. Alene i 1934 blev der foretaget knap 56.000 tvangsteriliseringer. Nazisternes racepolitik kulminerede i oktober 1939, hvor man iværksatte det såkaldte euthanasi-program (medlidenhedsdrab). Dette havde til formål dels at "beskytte den tyske folkesundhed", således at arvelige sygdomme ikke blev udbredt blandt befolkningen, dels at fjerne "unyttige spisere", der ville være til belastning for den tyske krigsførelse. op mod 100.000 handikappede og uhelbredelige syge, deriblandt mange børn, blev indlagt på plejehjem og hospitaler og aflivet med indsprøjtninger. 

Lebensraum
Erhvervelse af ny jord var et centralt begreb i socialdarwinismen. Ligesom Darwin betragtede naturens udvikling som en kamp, hvor de stærkeste overlevede, opfattede nazisterne den historiske udvikling som en kamp, mellem stater eller racer. Den stat der ikke havde jord til at brødføde sit befolkningsoverskud, kunne ikke vokse sig stor, og ville derfor bukke under. Derfor var det nødvendigt for Hitler, at det tyske folk fik livsrum. I Mein Kampf peger han direkte på de rige landbrugsområder i Rusland og Ukraine. Behovet for livsrum er dermed knyttet til ideologien om et Stortyskland, hvorimod han i talen til generalerne 3. februar 1933 sætter det i direkte forbindelse med den økonomiske krise. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar