NSDAP

NSDAP:
NSDAP = National Sozialistische Deutsche Arbeiter Partei.

Den 24. februar 1920 blev NSDAP grundlagt og var en efterfølger af DAP. 

Få dage efter partiets grundlæggelse, blev Hitler valgt som formand med nærmest enevældige 

magtbeføjelser. Under dette møde blev der ligeledes aftalt, at partiprogrammet ikke måtte ændres de næste

6 år, og derved var enhver diskussion om partiets politiske linie manet i jorden.

Bevægelsen havde hovedsæde i München, og blev bibeholdt efter magtovertagelsen i 1933. 

Partimedlemmerne begyndte i 1921 at optræde i uniformer og nogle let bekendte symboler: først kom fanen 

med hagekorset, så armbindet, de brune skjorter og hilsener med den opstrakte højre arm. 

De 25 punkter blev partiets officielle partiprogram. Mange af punkterne var mest af alt nogle af de tanker de 

dengang værende højreradikale grupper i Bayern havde. 

Hitler blev den ubestridte leder hvilket vil sige, at det var partiet der skulle følge ham, ikke omvendt. 


SA = Sturmabteilung. 

Blev oprindeligt oprettet for at være en slags sport – og gymnastiskafdeling, men blev hurtigt udviklede til at 

være en partihær og et politisk instrument for Hitler. 

SA bestod af cirka 300 mand, som udgjorde en meget vigtig instrument for partiet NSDAP og ikke mindst 

Hitlers kommende planer. 

Selvom NSDAP i 1921 havde meget opmærksomhed, var der kun knap 2.000 medlemmer. I 1921 

voksede SA sig meget stærkt, og blev derved i sig selv en vigtig faktor i bayersk politik.

Nazismen vs. Kommunismen

Nazismen vs. Kommunismen.

Fra starten af 1930'erne til midten af 1950'erne var der mange lighedstræk mellem systemet i Sovjetunionen og Hitler´s nazistiske system i Tyskland. Men der er imidlertid også afgørende forskelle på nazismen og kommunismen. Nazismen var, hvad den foregav at være. Jødeudryddelse var ikke en svipser i den nazistiske kontekst, men en logisk konsekvens af den form for antisemitisme, nazisterne byggede på. For kommunismen derimod var der en afgrund mellem det, der blev praktiseret, og de idealer, de kommunistiske ledere foregav at efterleve. Den praktiserende kommunisme var et formidabelt forræderi imod disse idealer. De kommunistiske idealer har sine rødder i forestillingen om ligestillingen mellem mennesker og menneskets frigørelse. Mens kommunisterne støttede sig til arbejderklassen, støttede nazisterne sig til storkapitalen, der op til nazisternes magtovertagelse ydede vigtig økonomisk støtte.

Nazistisk ideologi

Nazistisk ideologi

Opgør med demokratiske rettigheder

Nazisterne opfattede fundamentalt mennesket som ulige og forkastede der med ideerne om det frie og lige menneske. Derved gjorde Nazismen op med de grundlæggende demokratiske rettigheder, som de vestlige demokratier har bygget på siden den franske revolution fra slutningen af 1700-tallet. Demokratiet skulle erstattes af en autoritær stat ledet af føreren, som varetog statens interesser og krævede absolut lydighed af folket. 

Socialdarwinisme

Ligesom i naturen måtte samfundet ledes af de bedst egnede. En stor inspiration for nazismen er den engelske naturforsker Charles Darwin, der i 1859 udsendte sit hovedværk "On the Origin of Spiecies by Means of Natural Selection". Darwin mente, at naturen udviklede dyrearterne, så de bedst egnede overlevede i en eksistenskamp og derved kunne føre arten videre. 

Nazisterne overførte denne tankegang til mennesker. Og ifølge denne socialdarwinisme, måtte de svage i samfundet underordne sig de stærke. Den stærkeste var føreren, og han var mest velegnet af den grund, at netop han var fører. For fører var han nemlig aldrig blevet, hvis han ikke besad de stærkeste egenskaber. 

Betingelsesløs lydighed 

Det var føreren, der fortolkede og definerede  folkets interesser, og det var ham, der udstedte ordre, og havde ansvaret for staten. Kommandovejen var oppefra og ned. Til gengæld havde underførere og befolkningen ansvar opad i systemet. Den betingelsesløse lydighed overfor staten og føreren blev et af de centrale punkter i nazistaten. Hitler formulerede det således i Mein Kampf: "Intet er muligt, hvis ikke én vilje befaler, så alle andre må adlyde, begyndende oppefra og sluttenede længst nede". 

Racelæren

Dette var det element som adskilte nazismen fra den italienske fascisme, og dette var et bærende element i den nazistiske ideologi. Ifølge Hitler foregik der en kamp mellem racerne, hvor den stærkeste (arieren) ville vinde over den svageste (jøden). Arieren var bærer af den tyske kultur og skulle derfor ikke blandes med svagere racer som f.eks. Jøderne. Blanding af racerne ville betyde den tyske kulturs undergang. Arierne var i stand til at tænke på fællesskabet og samfundet. Dette var ifølge Hitler forskellen mellem Arierene og Jøderne, som kun kunne tænke på sig selv. 

Antisemitismen

Det var ikke Hitler og de tyske nazister der opfandt antisemitismen (jødehadet). Antisemitismen var et gammelt fænomen, der havde rødder i oldtidens Europa, hvor vi kender beretninger om jødeforfølgelser i både Egypten, Grækenland og i Romerriget. Med den kristne kirkes udbredelse i Europa i middelalderen voksede antisemitismen, og jøderne blev forfulgt, blandt andet fordi man sagde, at de havde slået Kristus ihjel. Selv om der efter den franske revolution fulgte demokratiske forfatninger, der gav jøderne borgerlige rettigheder, lurede antisemitismen stadig under overfladen i mange europæiske lande. Da Weimarrepublikkens forfatning blev udarbejdet af blandt andet jøden Hugo Preuss, var mange tyskere ikke sen til at stemple den som "jøderepublikken". 

Organismeteorien

Nazisterne opfattede samfundet som en helhed eller en organisme. Lederen af det danske nazistparti Fritz Clausen udtrykte den totale organismetanke meget klart: "Den nationale socialist føler sig som et blad på folkestammen, som et blad, der må visene og forgå; men som gennem livet har bidraget til, at stammen kan bestå og stadig er i stand til at frembringe fornyet udtryk for den evige ide. Og som et træ er organiseret i enkelte væv, der i fællesvirke opretholder træets liv, sådan vil nationalsocialismen også organisere folket inden for korporative enheder, der ikke som klassepartierne skal virke imod hinanden, men som skal virke sammen som cellerne i en levende organisme".

Nazistisk statsopfattelse

Nazismen var vendt både mod socialismens grundtese om klassekamp og mod liberalismens opfattelse af det enkelte individs ret til frihed. Man hævdede at enhver havde en plads i systemet, og alle var afhængige af hinanden og uundværlige for systemets forsatte beståen. Ifølge den nazistiske statsopfattelse svarede parlamentarisme til, at hænder og fødder begyndte at give hjernen ordre. Politiske partier og interesseorganisationers indbyrdes kampe førte ifølge nazisterne til konflikter og kaos i samfundet. 

Racehygiejne

Målet med den tyske racepolitik var først og fremmest at holde den tyske race "ren". Et andet aspekt var racehygiejnen. Dette skal ses i sammenhæng med den overnævnte organismeteori, hvor man opfattede den tyske race en organisme, der skulle holdes "ren" for racemæssige mindreværdige, dvs. handicappede, retarderede, evnesvage osv. Allerede i juli 1933 blev der vedtaget en lov, der skulle forhindre "arvesygt afkom" ved en sterilisation af såkaldte arveligt syge. Det omfattede blinde, døve, skizofrene osv. Alene i 1934 blev der foretaget knap 56.000 tvangsteriliseringer. Nazisternes racepolitik kulminerede i oktober 1939, hvor man iværksatte det såkaldte euthanasi-program (medlidenhedsdrab). Dette havde til formål dels at "beskytte den tyske folkesundhed", således at arvelige sygdomme ikke blev udbredt blandt befolkningen, dels at fjerne "unyttige spisere", der ville være til belastning for den tyske krigsførelse. op mod 100.000 handikappede og uhelbredelige syge, deriblandt mange børn, blev indlagt på plejehjem og hospitaler og aflivet med indsprøjtninger. 

Lebensraum

Erhvervelse af ny jord var et centralt begreb i socialdarwinismen. Ligesom Darwin betragtede naturens udvikling som en kamp, hvor de stærkeste overlevede, opfattede nazisterne den historiske udvikling som en kamp, mellem stater eller racer. Den stat der ikke havde jord til at brødføde sit befolkningsoverskud, kunne ikke vokse sig stor, og ville derfor bukke under. Derfor var det nødvendigt for Hitler, at det tyske folk fik livsrum. I Mein Kampf peger han direkte på de rige landbrugsområder i Rusland og Ukraine. Behovet for livsrum er dermed knyttet til ideologien om et Stortyskland, hvorimod han i talen til generalerne 3. februar 1933 sætter det i direkte forbindelse med den økonomiske krise.   

Nazismens forudsætninger

Nazismens forudsætninger

Det er selvsagt et helt centralt spørgsmål, hvorfor nazisterne havde held til at vinde magten i Tyskland. 

de overordnede forudsætninger skal kort gennemgås her:

• Tyskland var allerede før Første Verdenskrig et meget sammensat samfund, kendetegnet ved lige dele gammeldags feudalisme og moderne industrialisering.

• Landet havde desuden en meget stærk tradition for militarisme og loyalitet over for autoriteter.

• I forbindelse med Første Verdenskrig var den tyske befolkning blevet indprentet en stærk nationalisme; kejsermagtens formål hermed var at gennemføre social kontrol og muliggøre international aggression.

• Biologisk-racistiske overbevisninger om den ariske races overlegenhed var udbredt respekterede som legitime synspunkter.

• Tyskland var, i årene efter Første Verdenskrigs afslutning, udsat for ekstremt nationalt "stress" på grund af det militære nederlag og den efterfølgende økonomiske ruin.

Nazismen præsenterede den tyske befolkning for en simpel forklaring på alle deres problemer: jøderne og demokratiet.

 Det var den "internationale jødedom", som var ansvarlig for Tysklands nederlag i Første Verdenskrig og for den ydmygende fredstraktat. Det var demokratiet, dvs. Weimarrepublikkens folkevalgte politikere, som var ansvarlige for den enorme økonomiske depression i starten af 1930'erne, og så videre. 

Nazisterne spillede bevidst på især middelklassens "politiske paranoia", og specielt jøder og kommunister var i den henseende oplagte fjendebilleder.

Nazismens grundlæggende kendetegn

Nazismens grundlæggende kendetegn

Nazismen var særligt kendetegnet ved:

• at bygge på en karismatisk leder (Adolf Hitler) og på millitær støtte.

• at opfinde fælles fjender (jøder, kommunister, liberale, pacifister, frimurere, sigøjnere, Jehovas vidner, homoseksuelle, osv.) for at samle nationen.

• at forsøge på at omforme arbejderklassen ved at få arbejderne til at fokusere på "højere idéer" end traditionel klassekamp mellem arbejdere og arbejdsgivere; disse "højere idéer" var ekstrem nationalisme, racisme, og ikke mindst krig.

DAP

DAP

DAP = Deutsche Arbeiter Partei. 

I 1919 dannede cirka 25 arbejdere ved jernbanen i München et parti, som blev navngivet DAP og blev 

senere hen kendt under navnet NSDAP. 

Partiet gik meget ind for fællesskab mellem arbejder og arbejdsgiver. De gik sammen om at bekæmpe deres 

fælles fjende: jøderne. 

DAP blev grundlagt på nogenlunde samme tidspunkt, som fascismen (en autoritær, politisk bevægelse) der 

opstod i Italien. 

Lighedspunkterne i disse to ting – fascismen i Italien og nationalsocialismen i Tyskland, var den stærke 

nationalisme og førerdyrkelse.

Partiet var i begyndelsen bare et meget lille parti, som blev oprettet sammen med utallige af andre partier 

efter krigen. 

DAP var højreorienterede og var derfor tiltrækkende for borgerne. Men så igennem fingrene med deres til 

tider voldelige fremtoning, når de gik mod venstrefløjen.

Årsagen til at DAP voksede markant, var Hitlers tiltræden i efteråret 1919. Da Hitler kom i kontakt med 

partiet var der omkring 50 medlemmer, men han gjorde hurtigt partiet kendt, som kunne ses i 

medlems antallet. 

Hitler fik gennembruddet den 12. september 1919, hvor han gik fra at have rollen som efterretningsmand til 

at være en lidenskabelig deltager. 

Den 13. november 1919 holdte Hitler sin første tale for partiet. Talen skulle oprindeligt tage 15 minutter, men 

tog hele halvanden time. Han fik tryllebundet publikum og fortsat sin tale og blev herefter klar over hvilken 

virkning der lå i følelsesmæssig agitation.

Han kunne nu se hvordan kunne nå sit politisk mål: at forny Tyskland.

Nazismen var en blanding af forskellige ideologier og filosofier som omhandlede nationalisme og anti-

kommunisme samt racetænkning.

Hitler´s racetænkning var, at der kun var en rigtig race, den ariske race. Hitler og hans med følgere mente 

jøderne var skyld i Tysklands økonomiske problemer.

Nazisternes 25 punkts partiprogram

1.       Vi kræver foreningen af alle tyskere i Stor Tyskland på grundlag af princippet om selvbestemmelse blandt alle folk.

2.       Vi kræver, at det tyske folk har lige rettigheder som andre nationer, og at fredstraktaten i Versailles og St. Germain skal ophæves.

3.       Vi kræver land og territorium (kolonier) til vort folks bevarelse og til bosættelse af vor overskydende befolkning.

4.       Kun vore landsmænd kan blive borgere. Kun dem med tysk blod, uanset trosretning, kan være vore landsmænd. Derfor kan ingen jøde være en landsmand.

5.       Dem der ikke er borgere, må leve i Tyskland som fremmede, og må underkaste sig fremmedes lov.

6.       Retten til at vælge regering, og bestemme statens love, skal kun tilhøre borgere. Vi kræver derfor, at intet offentligt embede, uanset natur, det værende sig i det centrale styre, i provinsen eller i kommunerne, kan holdes af nogen, der ikke er en borger. Vi fører krig mod den korrupte parlamentariske administration, hvor igennem mænd gennem partiets favør udnævnes uden hensyn til karakter og egnethed .

7.       Vi kræver, at staten vigtigst af alt, skal sikre, at enhver borger skal have mulighed for et anstændigt liv og tjene til livets oprethold. Hvis ikke det er muligt at brødføde hele befolkningen, må fremmede (ikke-borgere) udvises fra Riget.

8.       Enhver yderligere immigration af ikke-tyskere må hindres. Vi kræver at alle ikke-tyskere, der siden den 2. august 1914 er indtrådt i Tyskland, skal tvinges til omgående at forlade Riget.

9.       Alle borgere må have lige rettigheder og pligter.

10.   Enhver borgers primære pligt må være at arbejde mentalt og fysisk. Intet individ skal lave noget arbejde, der forbryder sig mod samfundets interesse til alles bedste.

11.   Vi kræver derfor, at enhver ikke-tjent indkomst, og enhver indkomst der ikke udspringer af arbejde, skal afskaffes.

12.   Eftersom enhver krig påfører folket frygtelige ofre i blod og koster, må alle personlige profitter udspringende af krigen anses for forædderi mod folket. Vi kræver derfor den totale konfiskation af alle krigsprofitter.

13.   Vi kræver nationaliseringen af alle fonde.

14.   Vi kræver profitdeling i alle større industrier.

15.   Vi kræver generøs forøgelse af alle folkepensioner.

16.   Vi kræver skabelsen og vedligeholdelsen af en sund middelklasse, omgående kollektivisering  af alle store butikker, der for en billige leje vil blive udlejet til mindre handelsfolk, og den yderste opmærksomhed må ydes for at sikre, at småhandlende skal levere forsyninger behøvet af staten, provinserne og kommunerne.

17.   Vi kræver en landbrugsreform i overensstemmelse med vore nationale fordringer, og vedtagelsen af en lov om ekspropriation af ejerne uden kompensation for noget land behøvet i det fælles formål. Ophævelsen af ejendomsskatter og forbud mod al spekulation i land.

18.   Vi kræver hensynsløs krig ført mod dem, der arbejder på at skade den fælles velfærd. Foræddere, ågerkarle, profitmagere, og så videre, skal straffes med døden, uanset tro eller race.

19.   Vi kræver at Romersk Lov, der tjener verdens materialistiske orden, skal erstattes med tysk præcedenslov.

20.   Med henblik på at gøre det muligt for enhver kapabel eller arbejdsom tysker at opnå en videregående uddannelse, og derved muligheden for at nå lederskabspositioner, må staten påtage sig ansvaret for omhyggeligt at organisere hele folkets kulturelle system. Alle uddannelsesinstitutioners curricula skal tilpasses det praktiske liv. Opfattelsen af ideen om Staten (borgerskabets videnskab) skal helt fra begyndelsen undervises i skoler. Vi kræver at særligt talentfulde børn af fattige forældre, uanset deres situation eller beskæftigelse, skal uddannes på statens bekostning.

21.   Staten har pligt til at hjælpe med at løfte den nationale sundhed ved barselsvelfærdscentre, ved at forbyde børnearbejde, ved at forøge den fysisk form gennem introduktionen af tvungne lege og gymnastik, og gennnem den størst mulige tilskyndelse af foreninger vedrørende den unges fysiske uddannelse.

22.   Vi kræver ophævelsen af den almindelige hær og skabelsen af en national (folke) hær.

23.   Vi kræver, at der føres en juridisk kamp mod dem, der propaganderer overlagte politiske løgne og udbreder dem i pressen. For at muliggøre skabelsen af en Tysk Presse kræver vi at:

(a)    Alle redaktører og deres assistenter på aviser publiceret på det tyske sprog, skal være tyske borgere.

(b)   Ikke-tyske aviser skal kun publiceres med den tyske stats udtrykkelige tilladelse. De må ikke publiceres på det tyske sprog.

(c)    Alle financielle interesser i, eller som på nogen måde vedrører, tyske aviser, skal ved lov forbydes ikke-tyskere, og vi kræver, at overtrædelse af denne lov omgående skal medføre undertrykkkelse af avisen og ikke-tyskeres udvisning af Riget. Aviser der forbryder sig mod den almindelige velfærd, skal undertrykkes. Vi kræver juridisk handling mod de tendenser i kunst og litteratur, der har splittende indflydelse på vort folks liv, og at enhver organisation der forbryder sig mod førnævnte krav, skal opløses.

24.   Vi kræver frihed for alle religiøse trosretninger i staten, i det omfang at de ikke truer statens eksistens eller forbryder sig mod moralen og den germanske races etiske opfattelse. Partiet som sådan repræsenterer det positive kristne synspunkt uden at binde sig til nogen særlig bekendelse. Den bekæmper den jødisk materialistiske ånd indenfor og udenfor, og er overbevist om, at vort folks vedvarende rekreation udelukkende kan frembringes gennem princippet:

Det fælles gode før det individuelle gode

25.   For at kunne gennemføre dette program kræver vi: Skabelsen af en stærk central myndighed i staten, det centrale politiske parlaments ubetingede myndighed over  hele staten og alle statens organisationer. Skabelsen af professionelle komiteer, og af komiteer repræsenterende områdets adskillige landejendomme, for at sikre at lovene proklameret af den centrale myndighed, udføres af de føderale stater. Lederne af partiet skal for enhver pris omgående iværksætte udførelsen af førnævnte punkter, om nødvendigt ved ofrelsen af deres egne liv.